SPAR GULVPLADS MED SKYDEDØRE

SPAR GULVPLADS MED SKYDEDØRE

smart 27.03.2017

Hvor tit hører man ikke, at mange har pladsmangel derhjemme? De typiske årsager til de få kvadratmeter er ofte forbundet med et begrænset gulvareal, og at dørene optager for meget plads i rummene. Her kan en simpel løsning være at montere skydedøre.

SKYDEDØRE HAR FLERE FUNKTIONER END DU ANER

Alle ved, hvilke funktioner en almindelig indvendig dør og yderdør har. Dog er det ikke alle, der ved, hvilke funktioner en skydedør kan have, da flere forbinder skydedøre med garderober eller køkkenskabe. Dog kan en skydedør bruges til så meget andet og kan let erstatte de traditionelle døre, som optager meget plads i boligen. Uanset om du vælger indbyggede skydedøre eller udenpåliggende skydedøre, giver denne type dør flere fordele:

  • Sparer gulvplads – pladsbesparende: Skydedøren er enten bygget ind i væggen eller hænger langs sidevæggen ved udenpåliggende montering.
  • Giver en større rumfornemmelse: Når du åbner rummet med skydedøre, giver det en større rumfornemmelse i forhold til almindelige døre.
  • Indretningsvenligt: Velegnet til små rum, der gør det lettere at møblere og indrette.
  • Sikkerhed (specielt for børn): Mindre risiko for, at børn får fingrene i klemme.
  • Undgå døre som smækker: Skydedøre smækker ikke på samme måde som almindelige indvendige døre, når der f.eks. er gennemtræk.
  • Du slipper for at tænke på, om døren skal åbne indad eller udad.
SPAR GULVPLADS MED SKYDEDØRE

Skydedøren er enten bygget ind i væggen eller hænger langs sidevæggen ved udenpåliggende montering.

INDDELER RUMMENE SMARTERE

Traditionelt tænker vi vægge som ubevægelige, men ordet væg kan være vildledende. Og her kan du virkelige optimere pladsen i hjemmet ved at installere ”skydevægge”. Døren forsvinder ganske enkelt ind i væggen, når den åbnes. En enorm praktisk måde at opdele et stort rum i to mindre rum.

Har du murstensvægge, er der stadig muligheder. Her kan du nemlig anvende en udenpåliggende skydedør, som optager minimal vægplads, og du sparer derfor på gulvpladsen i huset.

Opdeling af rum med skydedøre giver mange smarte muligheder i forhold til almindelige indvendige døre. Designmæssigt vil mange måske tro, at skydedøre kun findes i et begrænset udvalg, men dette er ikke tilfældet hos SWEDOOR. Alle SWEDOORs indvendige døre kan fås som skydedøre, hvilket giver et bredt udvalg af forskellige design og størrelser, som kan sammensættes efter behov.