KAN DU LIDE AT FÅ UVENTEDE GÆSTER?

KAN DU LIDE AT FÅ UVENTEDE GÆSTER?

Design 19.06.2018

Hvordan har du det med, at det lige pludselig banker på døren, og du på få sekunder skal være klar til at åbne dit hjem for uventede gæster? Få inspiration til, hvordan dørens design kan åbne eller afskærme husets indgang.

Tidligere var det almindeligt, at man ikke behøvede en fast aftale for at smutte forbi og besøge familie, venner og bekendte. Nu tyder meget på, at flere foretrækker at varsle den besøgende inden, man pludselig står udenfor og banker på døren.

Men hvad foretrækker du? Få inspiration til at vælge den rette hoveddør, der passer til dig og dit hjem.

DEN LUKKEDE OG ENKLE DØR

Hvis du foretrækker, at din hoveddør skal lukke helt til og ikke skabe direkte kig ind i hjemmet, kan du vælge et simpelt design uden for mange detaljer. Denne dørtype foretrækkes ofte, når der ønskes et minimalistisk udtryk, og samtidig undgår man, at uanmeldte gæster kan kigge direkte ind i entréen. Hvis du alligevel er lidt nysgerrig efter at se, hvem der står på den anden side af døren, kan du vælge at montere en dørspion, der ikke bryder med det enkle udtryk.
dære vælg
(Serie: Character. Model: Canvas)

DEN IØJNEFALDENDE OG PERSONLIGE DØR

Hvis du er på udkig efter en dør, hvor du kan sætte dit eget personlige præg og få designet til at skille sig ud fra mængden, findes der forskellige muligheder. Du kan blandt andet integrere husnummeret i glas, som samtidig lukker solens stråler indenfor. På den måde opnås også et elegant og diskret kig, når der ventes gæster.

dør vælg
(Serie: Character. Model: Identity)

DEN ÅBNE OG IMØDEKOMMENDE DØR

Døre med glas er lige nu på højeste mode. Lyset føres indenfor og bidrager til at gøre hjemmet varmt og imødekommende. Hvis du er nysgerrig og gerne vil se, hvad der sker inde som ude, er det en god idé at vælge en model, hvor glasset udgør størstedelen af døren. Dette er desuden en populær løsning, hvis entréen er smal og trang, da lyset får rummet til at syne større. En anden mulighed er at vælge glas som dørens side- og/eller overparti, der tillader ekstra lysindfald.

dør vælg
(Serie: Function. Model: Tigris)

DEN KREATIVE OG INTERESSANTE DØR

Der findes mange kreative dørdesigns, som kombinerer funktion og æstetik. Hvis du gerne vil se, hvem der banker på døren, kan du vælge et design med kvadratiske vinduer, der ved første øjekast ikke ligner klart glas, men i stedet grafiske elementer. En populær løsning, hvor døren omdannes til et kunstværk.

dør vælg
(Serie: Character. Model: Pulse)

Gå på opdagelse i vores digitale designværktøj og prøv forskellige modeller for at finde frem til den bedste dørløsning.

Har du lyst til at prøve de forskellige dørmuligheder på dit eget hjem, kan du downloade vores app – Door Designer, og få et reelt billede af, hvordan døren kommer til at se ud hjemme hos dig.