DET SKAL DU VIDE OM INDVENDIGE DØRE

DET SKAL DU VIDE OM INDVENDIGE DØRE

Sound 16.02.2018

En dør er ikke bare en dør. Det vigtigste ved en indvendig dør er faktisk det, som du ikke kan se – nemlig det der er indeni. Når du vælger nye dør, skal du naturligvis vælge et design, der passer dit til hjem. Men du bør også overveje, hvilken funktion døren skal have i boligen.

Udtrykket ”kvalitet hele vejen igennem” kan tages meget bogstaveligt, når det drejer sig om døre. En let dør har en papkerne og fungerer godt til rum, hvor støjreduktion ikke er så vigtig. Ønsker du derimod at dæmpe lyden i dit hjem, er det en god idé at gå efter en massiv dør – måske endda i kombination med en karm med tætningsliste.

DET SKAL DU VIDE OM INDVENDIGE DØRE

Ønsker du at dæmpe lyden i dit hjem, er det en god idé at gå efter en massiv dør – måske endda i kombination med en karm med tætningsliste.

Det du ikke ser, hører du nemlig. Eller du hører det ikke – forvirret? En dør med massiv kerne dæmper nemlig lyden, og det kan jo være smart til for eksempel badeværelse, børneværelse og vaskerum. En massiv dør koster lidt mere end en let dør, men så får du til gengæld også en dør med lyddæmpede effekt. Læs mere om støjreducerende døre her.

GODT AT VIDE OM INDVENDIGE DØRE:

  • Der er flere valgmuligheder inden for materialer, farver og funktioner, når du vælger en massiv dør
  • Finishen er bedre og mere rengøringsvenlig på en massiv dør
  • En massiv dør i kombination med en karm med dæmpende liste har væsentlig bedre støjreduktion end en let dør med standard karm
  • En formpresset dør ser ”billigere” ud end en fyldningsdør, som viser detaljer og sammenføringer i rammeværket
  • Ønsker du døre, der ikke smækker, bør du overveje SmartClose.

DØRE DU SKAL LEVE MED

Når du skal vælge nye indvendige døre, så tænk på at du måske skal leve med dørene i mange år. Derfor kan det være en god idé at vælge produkter i høj kvalitet med egenskaber som støjreduktion, komfort og flot finish. Glem heller ikke karmen – støj trænger let igennem sprækker, hvorfor det kan være smart at supplere dine døre med en karm med tætningslisteliste, så både dør og karm holder støjen ude. Læs mere om karme med tætningsliste her.