BLACK IS THE NEW WHITE – OGSÅ FOR DØRE

BLACK IS THE NEW WHITE – OGSÅ FOR DØRE

Design 18.10.2017

I en periode skulle alt være hvidt. Hvide vægge, hvidt køkken, hvide møbler og hvide døre. Men nu oplever vi at stadig flere vælger sorte døre – både indvendige døre og yderdøre, på samme måde som vi også har set trenden indenfor møbler og køkken.

I Skandinavien foretrækker vi en lys, romantisk eller minimalistisk boligindretning som afspejler det nordiske. Vi bruger møbler og design til at udtrykke vores personlige stil, og det kommer nu også til udtryk i vores valg af døre, som også er blevet et vigtigt indretningselement.

DØREN UNDERSTREGER INDGANGSPARTIET

Valg af en sort dør vil, på mange måder understrege indgangspartiet stærkere end de fleste andre farver; en klassisk sort dør tilfører tyngde og elegance, mens en moderne sort dør gør indgangspartiet barskere og renere. Tænk på f.eks. ældre murbygninger i London med masser af klassiske sortmalede dører. Det giver et imponerende indtrykk – som eksempelvis Downing Street nummer 10, statsministerboligen i England – Londons mest berømte dør.

BLACK IS THE NEW WHITE – OGSÅ FOR DØRE

Når man vælger en sort yderdør kommunikerer man noget til omgivelserne. En sort dør kan signalere styrke, autoritet, magt og mystik. Mange har fulgt trenden og valgt en grå yderdør de seneste år, men ofte kan sort være et modigere og bedre valg, og den egner sig lige godt til et 70’er hus som et moderne byggeri. Hvis man synes helt sort bliver lidt hårdt, kan man godt overveje “næsten-sort”. Det er mere markant end mørkgrå, men samtidig en lille tone blødere end helt sort.

VÆRD AT OVERVEJE MED EN SORT YDERDØR

Man skal tænke seg godt om før man monterer en sort dør hvis den er vendt direkte mod solen i syd eller syd-vest, fordi alle mørke døre bliver ganske varme. Det er også fornuftigt, at sætte tid af til at vokse døren 1-2 gange om året. Så overfladen er beskyttet mod vejr og vind, og man forebygger krakeleringer og at døren bliver mat.

Sorte døre medvirker også til at gøre boligen mere eksklusiv. Hvide døre kan gå i et med væggene, sorte skiller sig ud og skaber karakter. Men i modsætning til en mere vovet farve som rød eller blå, blir sort ikke umoderne, og passer godt til alle husfarver. Det er derfor et sikkert valg som man ikke kommer til at fortryde. Hvis man vælger sorte døre overalt i huset er det også med til at skabe en rød tråd – både inde og ude.

SORTE INDVENDIGE DØRE SOM INDRETNINGSSELEMENT

Ved at vælge sorte indvendige døre skaber man en helt anden oplevelse af rummet. Den sorte farve signaliserer en udgang eller opdeling af rummet og bliver ekstra flot når den får lov, at stå som en kontrast mod hvide, grå eller dusede pastelfarver på væggene.

Sorte døre findes i alle stilarter fra klassiske glasdøre til glatte, moderne overflader. Ekstra flot effekt får du når du vælger sortbejdset eg, som skaber mere liv i overfladen samtidig med at en bejdset overflade er mindre udsat for fingermærker.

GLEM IKKE KARM OG GERIGTER

Hvis man gerne vil fuldende udrykket, er det oplagt med en sort karm – det er prikken over i’et